Kulhydrater – må jeg spise dem, hvis jeg gerne vil tabe mig?

    Du har måske hørt, at du gerne skal undgå kulhydrater?

    Du har måske også hørt, at kulhydrater feder?

    Men måske har du også hørt, at kulhydrater giver energi?

    Så hvordan er det egentlig med de kulhydrater?

    For at kunne svare på dette, er det først relevant at blive klogere på, hvad kulhydrater egentlig er.

    Overordnet er kulhydrat et af de fire makronæringsstoffer. Kulhydrater kommer i mange former – ja faktisk er både sukker og kostfibre to typer af kulhydrater. Kulhydrater findes primært i vegetabilske fødevarer – kornprodukter, grøntsager og frugt – men findes også som laktose i mejeriprodukter. 

    Kulhydrater kan groft inddeles i tre typer:

    1. Stivelse
    2. Sukkerarter
    3. Kostfibre

    Når du på varedeklarationen læser ‘kulhydrater’, er der tale om de fordøjelige kulhydrater, som spaltes og optages i tyndtarmen – stivelse og sukkerarter.

    Kostfibrene optages ikke i ligså høj grad, og bidrager med minimal energi. 

    Kroppens brug af kulhydrater

    Altså er det forskelligt, hvordan kulhydraterne nedbrydes, men også hvordan de optages.

    Som tommelfingerregel gælder det at simple kulhydrater optages hurtigere og mere fuldstændigt, mens komplekse kulhydrater optages langsommere og mindre fuldstændigt.

    Simple kulhydrater findes oftest i slik, kager, sukkerholdige drikke og lyse kornprodukter, mens de komplekse findes i grøntsager og fuldkornsprodukter. 

    Fordi kulhydraterne kommer i flere forskellige former og fordøjes forskelligt i kroppen, så er effekten af at indtage kulhydrater heller ikke entydig.

    De let optagelige og hurtigt fordøjelige giver hurtigt energi ved at øge koncentrationen af sukker i blodet i en kort periode.

    De svære optagelige og langsomt fordøjelige giver en større mæthed og øger koncentrationen af sukker i blodet mindre og langsommere.

    Særligt for kostfibre gælder det at de ikke giver meget energi, men derimod indgår de som en vigtig kilde til god fordøjelse. 

    Må jeg så spise kulhydrater? 

    Nu ved du at kulhydrater ikke bare er kulhydrater, men at de findes i mange forskellige typer madvarer og har forskellig indvirkning på kroppen. Så hvilke kulhydrater skal du så vælge til og vælge fra? 

    Overordnet set gælder det – uanset type – at kulhydrat isoleret set ikke er usunde eller feder mere end andre makronæringsstoffer. 

    Vi ved godt, at kulhydrater er udskældt og forbundet med en lang række myter.

    Men overordnet er kulhydrater en god kilde til energi, og indeholder samme antal kalorier per gram som proteiner og mindre en halvdelen sammenlignet med fedt. Kulhydrater kan derfor sagtens indgå i en sund og varieret kost. 

    Vores anbefaling til dig der vil tabe dig

    Vi anbefaler, at du sparer på de simple og letoptagelige kulhydrater. Du må gerne spise fx kage og hvidt brød for nydelsens skyld, men i forsøg at gøre det i mindre mængder.

    Samtidig anbefaler vi, at du dagligt indtager komplekse og langsomt optagelige kulhydrater fra grøntsager og fuldkornsprodukter.

    Disse vil give dig en sund fordøjelse og god mæthed.

    En god rettesnor er at gå efter fuldkornsmærket, når du handler, da det sikrer et højt indhold af fuldkorn, samt stiller krav til et fornuftigt indhold af kostfibre, fedt, salt og sukker.